Min historie

… begyndte vel med en guitar i teenageårene! En hyggelig guitarlærer og en kæreste, som ventede ude på gangen, var de væsentligste årsager til, at jeg tog et par år med guitaren i hånden.
Derefter stod det klodsede instrument i vejen, indtil det blev solgt for en skilling. Min tanke var, at jeg åbenbart ikke var til strengeinstrumenter!

Men så blev jeg pædagogstuderende … i en moden alder. Det var på Holstebro Pædagogseminarium, at jeg blev præsenteret for ukulelen.
Jacob Nyborg tilbød at bestille en sending ukuleler hjem, for derefter at undervise os gamle i brugen af dette glade instrument.
v Dér sad vi så i halvcirkel og forsøgte os frem. Jacob var en livskraftig underviser – en perfekt formidler af ukulelens glade og ukomplicerede væsen. Han sagde sikkert mange kloge ting, men jeg husker mest en holdning, som var:
Kan du ikke en akkord, så spring den over eller spil noget, der ligner!

Og det gjorde jeg så! Jeg spillede og jeg spillede – til min egen store glæde, men ikke til andres! Hjemme endte jeg ofte på toilettet med sangmappen på en taburet – det var dér, jeg forstyrrede mindst!
For selvom ukulelen er et lille instrument, så er der masser af rabalder og lyd i den. Ukulelen har en størrelse, som gør, at jeg kan have den med overalt. På arbejde, i cykelkurven, i bilen, til festen og i tasken.